Så hermed endnu et udpluk af bøger jeg ønsker mig :)
En bog som I ikke får et billede af, er Ravnenes Hvisken 2 - billedet er indtil videre kun lagt på Instagram, og er vist ikke 100 % færdigt endnu, så vidt jeg forstår :) Jeg elskede bog 1, så jeg glæder mig helt vildt til den næste udkommer, og det gør den heldigvis den 1. juni.
Cinder er ikke kun smuk. Hun er mekaniker, cyborg og lidt ved siden af sig selv. For hvordan skal hun komme til at leve lykkeligt til sine dages ende, når hun er så anderledes og ensom? I "Cinder" får du et sci-fi eventyr uden lige.
Christian og Leonora har det hele, et godt ægteskab, et drømmehus med udsigt over Vejle fjord og en søn, der netop er blevet erklæret rask efter lang tids sygdom. Men til en fest i Christians firma, ser Leonora sin mand sammen med en yngre kvinde. Leonora indser, at hun risikerer at blive forladt. Tænk, at Christian kan. Tænk, at han kan forlade den kvinde, der har ofret sin karriere, alt, for at passe sønnen og sørge for familien. Leonora tager en beslutning: hun nægter at stå tilbage som hende, der blev forladt – uanset hvilke midler, hun skal tage i brug.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar