6. oktober 2016

Bøger fra min barndom

Jeg ved ikke med jer, men jeg har nogle ret tydelige minder af, hvordan jeg startede med at være interesseret i at læse bøger. Selvfølgelig er der mange ting jeg ikke husker, men det jeg kan, vil jeg lige dele med jer i dette indlæg.

Kan I huske de venindebøger man havde i folkeskolen? Man fik sine veninder (og familiemedlemmer) til at skrive i den, hvor de blandt andet kunne skrive hvem deres bedste venner var, hvad deres livret var og hvilken bog der var ens favorit. 
Jeg fandt den bog, da vi flyttede sidste sommer, og det var virkelig sjovt at genlæse det, som folk havde skrevet. Jeg har åbenbart fået samtlige familiemedlemmer til at skrive i den, og har også selv gjort det. haha.. 
Derfor kan jeg også se, at min favoritbog dengang var "En kat midt på vejen". Derfor har jeg i ren nostalgi, lånt den på biblioteket, for at kigge i den.

Hold nu op, det er altså sjovt. Det er vist en "Lær-at-læse-bog", så selve historien er jo ikke særlig vild. Men når jeg sidder med den i dag, så kan jeg godt forstå at jeg var ret vild med den. Jeg mener - der er jo en kat på forsiden :D 

En anden bog jeg tydeligt husker (nok fordi vi har fået læst den så mange gange) er "Mis med de blå øjne". 

Det er en bog jeg stadig har, og jeg har også læst den højt for min kæreste, for den er han nødt til at kende. Når man lige ser de to bøger, så kan man vist godt fornemme et tema. Allerede dengang var jeg upcoming catlady. Det lå åbenbart ret tidligt i kortene, at det skulle blive sådan. "Mis med de blå øjne", har faktisk en rigtig god morale - selvom du ikke er som andre, så betyder det ikke at du er forkert eller ikke duer til noget. Selvom du har blå øjne, og alle andre har gule, så betyder det ikke at du er mindre værd eller at du ikke er klog. Du kan mindst lige så meget og måske endda mere. Det er da en ret god børnebog :) 

En tredje bog jeg husker meget tydeligt, er "Det gule hus".

Det er en bog vi fik læst højt af min far, og den har udgangspunkt i de familier, som bor i det gule hus. Jeg kan ikke huske så meget af de forskellige historier, men det minde som står klarest, er den familie hvor Carsten bor. Når min far læste højt, så udtalte han med vilje altid navnet forkert - Carsten med s-lyd i stedet for k. Både mig og min søster rettede altid på ham og sagde "Nej far, han hedder altså Carsten(med k). Haha.. Det hænger stadig ved den dag i dag, og det sjove er, at min svigerfar hedder Carsten ;D 


Har I nogle bøger I husker fra jeres barndom? :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar