30. september 2016

Anmeldelse: De 7 Synder

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren Katja L. Berger 

og forlaget Dreamlitt.

Titel: De 7 Synder

Forfatter: Katja L. Berger

Forlag: Dreamlitt

★★




Før DE 7 SYNDER herskede syv guder over verden. 
Før DE 7 SYNDER levede mennesker, elvere og dværge i harmoni. 
Før DE 7 SYNDER var der intet mørke. 
Så kom DE og ændrede alt. 

Teenageren Kane opdager først, hvilke kræfter han bærer på, da han bliver suget ud af sin kedelige gymnasieverden og ind i et magisk univers, der er på randen af undergang. 
Med hjælp fra magikeren Aisha må han opfylde en ældgammel profeti, finde og besejre de syv synder og vælte mørkets konge af tronen. Men undervejs må Kane sande, at den største fjende ikke altid kommer udefra. Og er han villig til at ofre det eneste, der er mere værd end livet selv? 
DE 7 SYNDER er en fantasyroman om kampen mellem det gode og det onde, om at finde sig selv og leve med sine valg. Også de svære af dem. 


I De 7 Synder møder vi 16-årige Kane, som ikke rigtig føler at han passer ind nogen steder. Han klarer sig godt rent fagligt i skolen, men på det sociale plan, klarer han sig knap så godt. Hans mor forstår ham slet ikke, og har ikke opfattet hvordan han har det. Derfor forsøger hun at få ham til at tage til en fest på skolen, som Kane på ingen måde har lyst til at deltage i. 
Da han får chancen for at tage med pigen Aisha til en parallel og magisk verden og opfylde en gammel profeti, tøver han derfor ikke med at sige ja. Sammen med Aisha, lærer han den nye verden at kende, og finder ud af, hvad der skal til for at opfylde profetien og redde hendes verden. 

I den nye verden, lærer Kane utrolig meget om sig selv, og han føler at han endelig bliver accepteret og at han hører til, men han bliver også udfordret, og skal tage nogle beslutninger, som aldrig havde forestillet sig. Kane og Aishas forhold fungerer rigtig godt, og det er ikke kun Kane, der lærer noget nyt.

Bogen er velskrevet, historien er god, og man kan virkelig spejle sig i Kane og de ting han går igennem. Aisha er sød og sjov, og nogle af de ting hun siger, kan man kun grine af :) Hendes historie er også ret spændende, og det er derfor rigtig skønt, at der også var fokus på hende. 
Udover det, savner jeg noget mere beskrivelse af personerne, da handlingen gik lidt for stærkt, og jeg derfor ikke følte at jeg lærte dem at kende særlig godt. 
Slutningen var dog rigtig godt fundet på, og jeg er helt trist over, at vi ikke skal se mere til Kane :) 


Tak til Katja og Dreamlitt for den fine bog - som i øvrigt er mit første anmeldereksemplar :D 

2 kommentarer:

  1. Tusind tak for anmeldelsen Mette. :) Jeg elsker simpelthen at se hvordan I reagerer så forskelligt på elementer i historien, og hvad der fanger jer hver især. Det gør jo også mig bedre, lige så stille.
    En dag tror jeg at jeg vil skrive en bog der er delt i flere udgaver. En "til dig der elsker detaljer og baggrundshistorie" og en "til dig der vil springe direkte til actionscenerne". Det kunne være smart. Haha. :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha :D Ja, det kunne da være smart :P
      Og ja, jeg kan godt forestille mig, at det er sjovt at se, hvad vi hver især lægger mærke til i historien :)

      Slet