18. august 2016

Bloggerbrunch

I lørdags var jeg så heldig at være inviteret med til bloggerbrunch, da søde Katjas første bog, De 7 Synder, udkommer d. 22. september.
Arrangementet blev holdt i Vejle i Dreamlitt's hyggelige butik Bogdrømme, så jeg skulle pænt tidligt op for at nå det, men det var det hele værd. Desuden er en god lang togtur jo lig med rigtig meget tid til at læse i en god bog, hvilket jeg selvfølgelig udnyttede fuldt ud :) 
Det var simpelthen så hyggeligt at være med og møde Katja og nogle af de andre bogbloggere. 
Vi fik lækker brunch og snakkede om bøger, blog og Pokémon Go. Nogle af de andre piger var virkelig pro til det, men jeg kunne desværre ikke deltage så meget i det, for havde ikke nogen powerbank med (som nogle af de andre havde) :D 




Da vi havde spist fortalte Katja om vejen til udgivelsen af hendes bog, og det var virkelig spændende at høre det hele. Alt fra hvordan hendes hårde tid i skolen, som fik hende til at søge ind i bøgernes univers, til hvordan det er at sende sit manuskript ud til forskellige forlag, og til sidst at skulle sidde og vælge hvordan forsiden skulle se ud. Katja fortalte om alle de gange hun var ved at opgive projektet, men at hun holdt fast og nu snart kan stå med sin helt egen bog i hånden. Forsiden er i øvrigt virkelig flot, og I kan se den lige her. Jeg er ret vild med at for - og bagsiden hænger sammen. 






Vejle er for øvrigt en super hyggelig by, som jeg aldrig havde været i før, men jeg vil helt sikkert gerne tilbage igen. Selve bymidten havde farverige paraplyer hængende højt i luften, og det var bare så fint og flot.




Tak til Katja og Rikki fra Dreamlitt for et super hyggeligt arrangement, jeg ved at vi er mange, der glæder sig til at læse bogen :) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar