21. juli 2016

Nyt på reolen #2

Der er ikke noget bedre end at få et par nye bøger ind ad døren vel? :D 
Jeg havde fødselsdag for en måneds tid siden, og for nogle af de penge jeg fik, har jeg selvfølgelig købt mig et par bøger. Tellerup havde 10 % rabat, så selvfølgelig skulle der lige klikkes lidt bøger hjem fra dem :) 
Derudover så har cdon.com virkelig gode tilbud på bøger til tider. Så sidste gang kæresten og jeg købte film derinde, fik jeg også lige en lækker bog med.


The Selection 4 - Arvingen:
Denne bog har jeg ventet spændt på, så nu skulle det være. Jeg elskede de 3 forrige bøger, så selvfølgelig var jeg nødt til at få denne hjem til samlingen. Og så er forsiden jo også vildt pæn :D 




Arven fra Lorien 4 - Den fortabte Fem:
Sjovt at det faktisk er to bøger som er nr. 4 i en serie. Denne har jeg virkelig også ventet spændt på. De første tre bøger var rigtig gode, og synes egentlig at de blev bedre og bedre. Denne er ingen undtagelse, og der kommer snart en anmeldelse på bloggen. 


Skyggesider:
Denne bog har jeg længe overvejet at læse, og da jeg så den til 29 kr (!!!) på cdon, så skulle den selvfølgelig hjem og stå på min reol :) Det er ikke den type bøger jeg læser mest, men den lyder virkelig spændende, og jeg er klar til at give den et forsøg. 



Har I læst nogle af bøgerne? :) <3 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar