30. juli 2016

Anmeldelse - Døde piger lyver ikke


Titel: Døde piger lyver ikke

Forfatter: Jay Asher

Forlag: Politikens Forlag





Hannah Baker har begået selvmord. Hun blev 16 år.
Clay har altid været vild med Hannah. Han er vred og frustreret over, hvad hun har gjort.
To uger senere modtager han en mærkelig pakke. Den indeholder en bunke kassettebånd - indtalt af Hannah.
Hun fortæller, at der var tretten grunde til, at hun begik selvmord. Clay er én af dem.



Som man kan læse ud fra bagsideteksten, så handler bogen om pigen Hannahs selvmord. Selve handlingen foregår efter hendes selvmord, og vi følger drengen Clay.
Han har fået tilsendt en pakke med 7 kassettebånd, hvor Hannah har fortalt sin historie, så man forstår hvordan og hvorfor hun kom så langt ud. Hver side af båndene handler om en person, som har været medvirkende til Hannahs selvmord, på den ene eller anden måde.
Clay modtager båndene og bliver meget chokeret og nok også bange, og han overvejer om han vil høre dem eller ej. Der er bare lige det, at hvis han ikke sender båndene videre til den næste person på båndene, så kommer alle historierne ud i offentligheden - inklusiv hans egen. 
Vi følger derfor Clay rundt om i byen i et døgns tid, hvor han ikke kan gøre andet end bare at lytte. Det er ikke alle historier som er lige slemme, men de er allesammen med til at gøre Hannahs liv svært. 
Jeg synes emnet i bogen er super vigtigt, men jeg er overrasket over, at hun havde styrke nok til at indtale sin historie på bånd og sende dem ud. Det må have krævet utrolig meget af hende. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar